Hundene slap deres indre monstre løs ved Muddy Paws i weekenden! Det var en energisk begivenhed, hvor både firbenede og tobenede deltagere nød en energisk dag fuld af eventyr.
I vores telt fik vi besøg af både små og store monstre, hvor man blandt andet havde mulighed for at smage på en kommende nyhed, noget der virkelig vækkede nysgerrigheden og satte smagsløgene i spil. Latitude var også på plads og sponsorerede med drikkevarer til alle dem, der løb, hvilket gav et tiltrængt energiboost efter et mudret løb.
Som et ekstra højdepunkt havde vi endda vores egen forhindring, dekoreret med "Get Muddy like a Monster", hvor deltagerne kunne udfordre sig selv og virkelig gå all-in i mudderet. Det var en dag fuld af sjov, fællesskab og udfordringer - og selvfølgelig masser af hunde og deres monstervenner!
Tak til alle, der kom ud og besøgte os i weekenden - vi havde en fantastisk tid sammen med jer!